Et jordvarmeanlæg giver økonomisk og miljøvenlig varme

Jordvarme udnytter jordens stråler til at skabe både rumvarme og varmt vand. Det kan være en omkostningstung anskaffelse, men når først et jordvarmeanlæg er installeret, tjener det sig selv ind med en både miljøvenlig og økonomisk forsvarlig varme.

Hvad kræver et anlæg til jordvarme?

Ved hjælp af et komplekst nedgravet slangesystem opvarmes vandet deri og løber ved hjælp af en eldrevet varmepumpe ind i din bolig. Her afgiver slangesystemet sin varme, inden vandet på ny løber retur til jorden. Det er en kontinuerlig proces, der foregår mellem dit hus og det øverste jordlag af din grund. Der skabes selvsagt mest energi, når solen skinner. Dog produceres der også strøm, når det er overskyet til forskel fra andre grønne energikilder.

Jordvarme er dog ikke en optimal løsning for alle boligtyper. Jordtype, havestørrelse samt lokale regler kan have betydning for, hvorvidt jordvarme er en løsning for dig. Et jordvarmeanlæg viser sig mest optimalt i lerholdig jord grundet fugtigheden. Bor du på meget sandet jord, kan det være en overvejelse at benytte en anden varmekilde. Samtidig kræver et anlæg til jordvarme en have af en vis størrelse. En tommelfingerregel lyder, at haven bør være dobbelt så stor som huset for at kunne give mulighed for nedgravning af et optimalt system.

Det første skridt mod at få jordvarme er at kontakte den lokale kommune. En godkendelse til dette kræver en ansøgning med oplysninger omkring den ønskede installation.

Hvor stor besparelse kan et jordvarmeanlæg give?

Prisen på selve anlægget varierer blandt andet afhængig af, hvor mange kvadratmeter der er brug for opvarmning til samt isoleringen af boligen. Derudover spiller det også en rolle, hvor mange meter slangesystem, der skal graves ned. Oftest graves der et sted mellem 200-300 meter slange ned til systemet, men jo længere slangesystem des mere varme kan der opsamles og produceres.

For et almindeligt parcelhus ligger etableringsprisen oftest et sted mellem 150.000-200.000.

Etableringen er derfor en tung post for de fleste, men til gengæld kan et anlæg til jordvarme sagtens tjene sig ind over tid. For nuværende forventes det, at varmepumpen alene har en levetid på omkring 25 år, mens slangerne forventes at kunne leve 2-3 gange så længe. Selv om selve opvarmningen sker via solens stråler, vil der være en kontinuerlig omkostning til strøm til anlægget. Alligevel vil du, sammenlignet med opvarmning via gas eller olie, kunne halvere dit varmebudget ved at installere et anlæg til jordvarme.